10 Produkter
Cykelhjelme giver dig en fremragende beskyttelse af hovedet. Derfor er det altid en god idé at spænde hjelmen, når du skal ud at cykle. Dét gælder både for børn og voksne og argumentet om at du ikke behøver hjelm, fordi du er en god og rutineret cyklist, holder desværre ikke. Du har sikkert kontrol over din egen cykel det meste af tiden, men der kan altid opstå farlige og uforudsete situationer i trafikken. Husk i øvrigt at den bedste måde at lære børnene vigtigheden af at cykle med hjelm, er ved at være et godt forbillede og bruge en selv.
For at en cykelhjelm kan beskytte dig bedst muligt, skal den sidde korrekt på hovedet. Cykelhjelmen skal både dække pande, baghoved og tindinger og må ikke kunne skubbes for langt tilbage i nakken eller frem i panden. Hjelmen skal altså sidde tæt til hovedet, så den ikke rutsjer frem og tilbage. For at hjelmen får en stram og velsiddende pasform, er det ekstremt vigtigt at vælge den korrekte størrelse:
Er hjelmen for lille, vil den klemme og sidde ubehageligt og ikke give dig den tiltænkte beskyttelse.
Er hjelmen for stor, sidder den ikke ordentlig fast og giver derfor heller ikke en god beskyttelse.
Cykelhjelme er typisk designet med justerbare stropper og er eventuelt forsynet med en smart reguleringsmulighed i nakken. De to remme i siderne skal klikkes sammen under hagen, og skal justeres, så de er samlet under ørerne.
Når du skal vælge din favorit blandt cykelhjelme, er det en god ide at undersøge om den opfylder dine behov i forhold til komfort. De nedenstående punkter kan således hjælpe dig til at vælge den rigtige model:
Polstring - en blød og velsiddende polstring inde i hjelmen sikrer, at den er behagelig at have på i længere tid ad gangen. I nogle modeller er polstringen udskiftelig og flere forskellige tykkelser kan medfølge. Dét sikrer både en optimal komfort og pasform.
Vægt - du får en mere fri fornemmelse, jo lettere din cykelhjelm er.
Udluftning - jo flere ventilationshuller hjelmen har, jo nemmere kommer du af med overskydende varme fra hovedet. God ventilation hjælper altså med at holde dit hoved afkølet og godt tilpas.
Cykelhjelme fremstilles typisk med den ene af to forskellige teknikker:
In-mould teknologi - betyder at selve hjelmen er helstøbt, hvilket giver ekstra styrke, holdbarhed og lav vægt. Herudover giver denne konstruktion mulighed for flere ventilationshuller.
Out-mould teknologi - cykelhjelmen er sammensat af en yderskal, som er påsat selve hjelmen. Denne konstruktion er en billigere løsning. Med denne teknologi er du stadig godt beskyttet, men ofte vil komforten være ringere. Eksempelvis vil denne type hjelme ofte være tungere og forsynet med færre ventilationshuller.
For at være sikker på at din cykelhjelm giver dig en optimal beskyttelse, er det vigtigt at skifte den ud, hvis den bliver beskadiget. Det gælder også selv om den ikke revner, men eksempelvis får et kraftigt slag. Det vil sige, at selv om skaden ikke umiddelbart er synlig, kan hjelmen være blevet så beskadiget, at den ikke længere er sikker. Sørg derfor altid for at skifte hjelmen ud hvis den udsættes for et kraftigt slag eller fald fra stor højde. En cykelhjelm skal desuden kun anvendes, mens du cykler. Det vil sige, at hjelmen skal tages af efter endt cykeltur og altså ikke blive på under leg. Remmene kan nemlig komme til at hænge fast i for eksempel grene og legeredskaber og på den måde skabe farlige situationer.
Hos SPORT 24 finder du et stærkt udvalg af cykelhjelme i høj kvalitet. Alle hjelmene er CE godkendt og designet med en velsiddende pasform, så du får en optimal beskyttelse og komfort. Find din favoritmodel blandt de mange smarte og sporty cykelhjelme her på webshoppen.
Alltid gode priser, rask levering og 365 dagers full returrett
Hos SPORT 24 har vi noe for hele familien. Se vårt store utvalg